Job hos os Leasingassistent

Leasingassistent til leasingfirma i vækst

Elsker du en alsidig hverdag, hvor mange forskellige opgaver lander på dit bord, og vil du være med til at sikre, at vi leverer den bedste service overfor vores kunder - hver gang? Så er det lige præcis dig vi søger.

LETO Leasing er en ambitiøs og succesrig erhvervsleasing virksomhed, der forventer at vokse kraftigt de kommende år. Derfor ansætter vi endnu en ambitiøs leasingassistent, der kan supportere vores sælgere i det daglige og fungere som det faste anker på kontoret i Greve.

Der er tale om en nyoprettet stilling, hvor du bliver en del af virksomhedens administrative motor, og du skal derfor være klar til at tage hånd om store som små opgaver, der får hverdagen til at glide let for sælgerne.

Som leasingassistent hos LETO Leasing er du ansvarlig for:

  • At supportere vores sælgere i det daglige
  • Udarbejdelse af leasingaftaler
  • Vognstyring fra a-z, herunder vognoprettelser, lagerstyring og forsikringer
  • Håndtering af lade abonnementer f.eks. Clever m.fl.
  • Opdatering af vores Kundeportal
  • Sagsbehandling og koordinering af kontakt til leverandører
  • Lejebiler, kontraktoprettelse, returnering, udlevering
  • Diverse ad hoc-opgaver

Vi forestiller os, at du kommer med en administrativ baggrund indenfor enten bil-, finansierings-, logistik eller ejendomsbranchen.

Du kommer til at refererer til virksomhedens leasingchef Tom Hansen.

Vi forventer at du:

  • Vil tage aktiv del i at levere Danmarks bedste service - både rent personligt, pr. telefon og mail overfor vores samarbejdspartnere
  • Arbejder struktureret og elsker forretningsgange. Det er vigtigt for os, at der er styr på sagerne, og dette skal også være en vigtig værdi for dig
  • Er ansvarsbevidst og kommer med et stort gå-på-mod
  • Er vant til at arbejde i et CRM-system samt office-pakken på brugerniveau
  • Har kørekort

Du tilbydes:

En fuldtidsstilling med attraktiv lønpakke med fast grundløn, pension, sundhedsforsikring, frokostordning, og fri telefon.

Hos LETO Leasing har vi det sjovt samtidig med, at vi også har det godt. Vi er et ungt og dynamisk team på 16 medarbejdere, der har et stærkt samarbejde, en god energi og et højt drive. Vi bestræber os på altid at yde den allerbedste kundeservice kombineret med en ærlig, gennemsigtig og professionel rådgivning. Ordentlighed og respektfuldhed overfor både samarbejdspartnere og hinanden, er en af vores stærkeste værdier. Vores kunder er små og mellemstore håndværksvirksomheder, der bruger kassevogne.

Ansøgning

Du bedes sende din ansøgning til job@letoleasing.dk snarest, da vi ønsker at kunne byde vores nye kollega velkommen hurtigst muligt. Vi indkalder løbende til samtaler.

Vi glæder os meget til at høre fra dig.

LETO Leasing tilbyder

Varebiler

Til håndværkeren

Læs mere

Personbiler

Til byggelederen

Læs mere

Flexleasing

Til ejeren

Læs mere

Korttidsleasing

Til de travle perioder

Læs mere

Dine fordele hos LETO Leasing

Vi sørger for det hele – så du kan fokusere på din forretning

Én kontaktpersonKundeportalOpbygningByttebiler

LETO Leasing A/S

Korskildeeng 6
2670 Greve
Telefon 7027 0116
info@letoleasing.dk

CVR 3642 7035