Hos LETO Leasing søger vi en økonomiassistent, der kan varetage en bred og vigtig rolle i økonomiafdelingen. Stillingen rummer både drift, afstemninger og administrative opgaver, og du bliver en central del af den daglige økonomiske styring.
Dine opgaver hos os
Som økonomiassistent får du en bred og vigtig rolle i økonomiafdelingen og ansvar for både drift, afstemninger og udvikling af processer. Dine opgaver vil bl.a. omfatte:
Debitorområdet – inkasso, gældsbreve og dialog med advokat
Kreditorer – herunder 2. godkendelse i Continia Document Capture
Afstemning af vognregnskab service-, forsikrings- og vægtafgiftsaftaler
Vedligeholdelse af anlægskartotek, inkl. egne lejebiler
Oprettelse af gentagelsesfakturering samt månedlig fakturering og afstemning
Momsafregning og tilhørende afstemninger
Afstemninger til månedsbalance
Klargøring af materiale til årsrapport for revisor
Håndtering af indfrielser – både før tid og ved udløb
Oprettelse af sager, fakturering og indsendelse
Opgaver vedrørende øvrige selskaber, herunder mindre ejendomsadministration i MT 2018 Ejendomme
Vedligeholdelse af personalehåndbog
Løn og lønafstemning
Forskellige HR-opgaver, herunder ansættelsesaftaler og løbende vedligeholdelse
Derudover vil dine primære ansvarsområder også omfatte mindre controlleropgaver.
Vi leder efter dig, som
Har en kontoruddannelse med speciale i økonomi og solid erfaring med regnskab
Eventuelt er merkonom eller finansøkonom (en fordel, men ikke et krav)
Har erfaring med ERP-systemer som fx Continia og Business Central samt stærke Excel-kompetencer
Har indgående kendskab til bogføringsloven og momsregler
Har grundlæggende forståelse for årsregnskabsloven
Hvad du får hos os
Hos LETO Leasing bliver du en del af et team med stærkt sammenhold, høj faglighed og ambitioner om at levere markedets mest gennemsigtige og professionelle leasingoplevelse.
Du får:
En central rolle i økonomiafdelingen
Stor indflydelse på dine arbejdsopgaver og hverdagen
Mulighed for faglig udvikling og sparring
En arbejdsplads i vækst, hvor beslutningsvejene er korte
Hos LETO Leasing får du en nøgleposition i et team med stærkt sammenhold,
højt engagement og ambitioner om at være branchens bedste.
Er du vores nye økonomiassistent?
Vi afholder samtaler løbende – send dit CV allerede i dag, så vender vi hurtigt tilbage.